Hvis du vælger at aflyse
Ved mere end 24 timer til togafgang kan du ombooke til en anden togafgang ved at kontakte os direkte på info@sfvj.dk.
Ved mindre end 24 timer til togafgang, kan du som udgangspunkt ikke ombooke billetter. Vær opmærksom på, at kørsel med veterantog omfatter forberedelser, som indebærer udgifter, der skal dækkes, og du kan derfor ikke få pengene tilbage for en købt togbillet. Du er naturligvis velkommen til at give en købt togbillet til en anden, som kan bruge din billet i stedet.
I tilfælde af sygdom el. lign. på dagen, du har købt billet til, kan du kontakte os på telefon 61671216, så vil vi se om det er muligt at ombooke til en anden køredag, men du har ikke et krav på det.
Hvis Syd Fyenske Veteranjernbane må aflyse grundet tekniske problemer o.lign.:
Vi bestræber os på at køre alle planlagte veterantog. Der kan dog opstå tekniske vanskeligheder eller andet som gør, at vi må aflyse et veterantog, hvilket heldigvis sker yderst sjældent.
Hvis Syd Fyenske Veteranjernbane er bekendt med en aflysning senest dagen før veterantoget skal køre, vil du modtage en aflysning af din booking på din opgivne mailadresse. Du vil også få refunderet billetprisen for købt billet/billetter til den pågældende afgang.
Hvis Syd Fyenske Veteranjernbane må aflyse en afgang på selve køredagen, vil du få mulighed for at tage en anden afgang (ombooke), eller få refunderet billetprisen for den eller de købte billetter til den pågældende afgang. Kontakt togpersonalet eller billetkontoret om dit valg på køredagen. Du skal kunne vise din booking til togpersonalet/billetkontoret, for at der kan foretages en ombooking/tilbagebetaling.